Trygge Fællesskaber

En operationel model

I Trygge Fællesskaber arbejder vi ud fra Den udvidede model for social pejling, som grundlag for pædagogiske interventioner og didaktiske tilgange. Under overskriften ’Trygge fællesskaber’ arbejder vi med det mål at skabe trivsel, mindsket risikoadfærd og inklusion, med et forebyggende sigte.

Med udgangspunkt i Balvigs og Holmbergs model for social pejling, har vi skabt en operationel model, med det formål at skabe en brugbar didaktiskmodel, og et pædagogisk mindset.

Arbejdet har fokus på at skabe klare normer og høj social kapital, i de fællesskaber børn og unge færdes i.

Børns og unges adfærd og normer styres af deres opfattelse af og tilknytning til fællesskaber. For børn og unge - og mennesker generelt - gælder det, at deres handlinger og holdninger, afspejler det, der for dem giver mening i den situation de står i. Man skal derfor forstå, at konflikter og risikoadfærd, udspringer af individets opfattelse af meningsfuldhed: det gav mening for individet - eller gruppen - at udvise risikoadfærd, eller handle konfliktoptrappende i den givende situation. For individet kan det være forventningen om øget status i fællesskabet, eller en stærkere tilknytning til fællesskabet der motiverer til risikobetonet adfærd. På samme måde kan mobning være et udtryk for individets forsøg på at styrke sin tilknytning til et fællesskab.

Tilgangen til børn og unge der udviser risikoadfærd, eller er i konflikt, skal derfor bero på en forståelse af den kontekst den optræder i, samt det eller de fællesskaber der er involveret. Ligeledes skal vi forstå hvilke behov individet søger at få dækket - tryghed, tillid, tilknytning, etc? Alle børn og unge vil gerne gøre det så godt som de kan, og vil gerne være en del af et fællesskab med høj social kapital og positive normer.

Som tidligere nævnt, er den forebyggende undervisning i Trygge Fællesskaber opbygget ud fra Den udvidede model for social pejling. Samlet set er målet at mindske risikoadfærd, øge trivsel samt styrke inklusionen i samfundet - overordnet dækkes disse af overskriften ’Trygge Fællesskaber’.

Trygge fællesskaber er kendetegnet ved en høj grad af gensidighed og ligeværdighed i relationerne, individets oplevelse af tryghed, klare normer for adfærd, en lav grad af risikoadfærd og en høj social kapital. Videre vil oplevelsen af at tilhøre trygge fællesskaber have en akkumulerende effekt på de førnævnte parametre.

Trygge fællesskaber er ligeledes karakteriseret ved i højere grad at kunne inkludere marginaliserede og sårbare personer og grupper.

I modellens venstreside præsenteres vi for fem tiltag, der har en sammenhæng i forhold til målsætningen og de ønskede effekter. Desuden skal det understreges, at indsatser, effekter og mål fungerer, dels i en kompleks sammenhæng, og dels i et dualistisk samspil. Således er der en sammenhæng mellem klare normer for f.eks. adfærd i et fællesskab og oplevelsen af social kapital i det fællesskab. Ligeledes skaber social pejling en form for social overenskomst og altså en kontrakt i det fællesskab.

Et vidensbaseret fundament

Trygge Fællesskabers klare mål er, at styrke trivslen og trygheden i de fællesskaber børn og unge er en del af. Dette fokus på trivsel skal ses i forhold til at forebygge risikoadfærd samt beslægtede problemstillinger.

Vi arbejder som sagt ud fra en sammenhængende forståelse og indsats på baggrund af professor emeritus Flemming Balvigs og Lektor Lars Holmbergs Udvidede model for social pejling.

I ”Flamingoeffekten” opstiller Balvig og Holmberg en ”Model for udvidet social pejling”. Her samler Flemming Balvig og Lars Holmberg viden om social pejling og social kapital fra forskellige danske og udenlandske forsøg og tiltag. Bogen gennemgår forskellige videnskabelige forsøg samt undervisning, der har arbejdet med at forebygge risikoadfærd gennem social pejling og arbejde med den sociale kapital i fællesskaber. Bogen afsluttes med gennemgang af en udvidet model for social pejling. Modellen søger at skabe et overblik over de sammenhænge forfatterne har påvist gennem egen og andres forskning.

Balvig og Holmberg har i mange år haft fokus på ungdomskriminalitet - udvikling og årsager - og de faktorer der påvirker den. Modellen bygger bl.a. på arbejde og forskning i skolesammenhæng, og handler altså om børn og unge i skolealderen. De to centrale mål i modellen er at skabe klare normer og øge den sociale kapital i fællesskabet. Deres mangeårige arbejde har vist klare sammenhænge mellem oplevelsen af social kapital og klare normer blandt børn og unge på den ene side, og på den anden side øget trivsel og mindsket risikoadfærd. Samt den affødte effekt, at individer der oplever klare normer og høj social kapital i de fællesskaber de færdes i, i højere grad går videre med uddannelse, får tilfredsstillende jobs og altså oplever sig selv som inkluderet i samfundet.

Klare normer i et fællesskab skal forstås således, at individerne i fælleskabet har en realistisk opfattelse af adfærd og holdninger blandt de andre i fællesskabet. Altså en forståelse af de uskrevne regler og den kultur der hersker i det givende fællesskab. Det handler om at have en klar og realistisk fornemmelse af de normer der hersker i de fælleskaber man er en del af, eller ønsker at være en del af, og altså hvilke normer man føler rettet mod sig selv.

Social kapital er et udtryk for de sociale relationer der er i et fællesskab. Det kan være de relationer, der er mellem eleverne, mellem eleverne og deres lærere, mellem lærerne og samarbejde med forældrene og forældrene i mellem. Samlet danner disse relationer fællesskabets sociale kapital. Der indgår parametre som tryghed, tillid og anderkendelse. Vigtigt for den sociale kapital er gensidighed, hvor individet oplever både at kunne bidrage til fællesskabet, og samtidigt oplever at kunne bidrage fra fællesskabet - f.eks. oplevelsen af at kunne modtage hjælp samt at kunne yde hjælp. Således at individerne i fællesskabet oplever en form for afhængighed af hinanden.

Der er en stærk sammenhæng mellem social kapital i den klasse man går i og elevens faglig succes og trivsel. Elever der tilskriver skolen og uddannelse høj værdi, har større sandsynlighed for at gå videre med uddannelse efter folkeskolen, undgå arbejdsløshed, tjene mere osv. Omfanget af social kapital i den klasse man går i i folkeskolen, har altså en sammenhæng med ens videre inklusion i samfundet, gennem uddannelse, venskaber, job, etc.

Balvig og Holmberg opstiller tre mål for ’Inklusion i samfundet’: ”Selvopfattet faglig dygtighed, opfattelsen af at man sikkert vil fortryde det senere i livet, hvis man ikke gør sit bedste i skolen, og opfattelsen af at så længe man er ung, så er skolen og uddannelse det vigtigste af alt.”. Videre knytter ’Inklusion i samfundet’ sig til ”folkeskoleelevers motivation for og lyst til uddannelse og til at uddanne sig videre efter folkeskolen.”.

Denne forståelse af arbejdet med sammenhængene mellem klare normer og høj social kapital på den ene side, og mindsket risikoadfærd, øget trivsel og inklusion i samfundet på den anden side, taler, direkte til arbejdet med børn og unges faglige progression, sociale dannelse og samfundsmæssige inklusion.