Trygge Fællesskaber

Fællesskabets Magt

Det er i de senere år via forskning blevet tydeligt, at når mennesker foretager risikoadfærd, så skyldes det ikke bare manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle faktorer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at de afviger fra dem, andre mennesker har. Denne forståelse bygger på en grundlæggende socialpsykologisk mekanisme om, at mennesker forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig i den situation de står i- den socialpsykologiske mekanisme vi kender som Social Pejling. Denne mekanisme gør sig særligt gældende hos børn og unge, idet ankerkendelse, social status og tilknytning til en gruppe i ungdomsårene har en væsentlig betydning. Den enkelte søger ofte at leve op til de forventninger, han eller hun føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed, tryghed, etc. Dette er i sig selv en helt naturlig menneskelig reaktion, lige så naturlig som at mennesker fx forsøger at stille deres sult og slukke deres tørst.

Social pejling dækker over, at vi som mennesker pejler efter vores forestillinger om normer rettet mod os selv i en given situation. Denne sociale pejling forgår både bevidst og ubevidst. Den polsk-amerikanske psykolog Solomon Asch viste med sine eksperimenter, hvorledes mennesker vil udvise en adfærd, der er i modstrid med deres egen holdning eller overbevisning på grund af påvirkningen fra fællesskabet. Dette understreger hvor stærk en ’kraft’ social pejling er.

Solomon Asch mest kendte eksperiment handlede om, hvorvidt mennesker ville følge en gruppe, selvom man vidste af de tog fejl. Hans eksperiment var sat op, så forsøgspersonerne troede at de var en del af et eksperiment der handlede om opfattelsen af linjers længde. I virkeligheden handlede eksperimentet om, hvorvidt folk ville sige det samme som gruppen, selvom gruppen tydeligvis svarede forkert - eksperimentet viste, at mennesker generelt følger gruppen, også selvom det er tydeligt, at det er forkert.

Undersøgelserne og forskningen, vi i Trygge Fællesskaber arbejder ud fra, har påvist at der er en sammenhæng mellem på den ene side individets forestillinger om andres adfærd og holdninger, og på den anden side egen adfærd. Videre forstærkes denne assimilering af de forestillede normer, jo mere værdi individet tillægger den eller de personer, individet mener, har størst værdi i forhold til den norm, individet føler rettet mod sig selv i den givende situation. Dette er det fænomen vi forstår som Social Pejling.

Adfærd påvirkes altså af individets forhold til, og tiltrækning af, de fælleskaber det er en del af, samt de fællesskaber individet ønsker at være en del af. Altså både de fællesskaber vi mere eller mindre tilfældigt finder os selv i, men også, og nok især, de fællesskaber individet selv ønsker at være en del af. Fællesskab skal her forstås som en person eller gruppe, individet har, eller ønsker at have, en relation til.

I fællesskabet vil individet tillægge forskellige personer forskelig værdi, de signifikant andre vil for individet tillægges størst betydning. For individet vil det altså være således, at de forestillinger de har, om de forventninger de føler rettet mod dem selv, fra nogle personer eller grupper, vil betyde mere end fra andre. Man kan sige, at individets forestilling om normen i det fælleskab det ønsker at være en del af, har den stærkeste tiltrækningskraft og dermed påvirkning i forhold til individet, i modsætning til de fællesskaber individet er tvunget i, eller tilfældigt ender i. Der er en sammenhæng mellem graden af tiltrækningskraft på den ene side, og graden af påvirkning på den anden.

De signifikant andre er kontekstbestemte. Individets tiltrækning til ét fællesskab, kan variere fra situation til situation. Ved spisebordet derhjemme er det måske familiefællesskabet, der har den stærkeste tiltrækning, mens at det i klubben efter skoletid er et andet fællesskab, der har den stærkeste tiltrækningskraft.

Dynamikken og kompleksiteten i dette forhold kan måske være svær at gennemskue, men tydeligt er det, at dette forhold gør sig gældende, og at man som lærer og pædagog skal være sig det bevidst. I én skolesammenhæng kan vi måske forestille os, at dynamikken og kompleksiteten er således, at de signifikant andre for den enkelte elev, kan skifte fra situation til situation i løbet af en skoledag, vel navnlig fra en undervisningssituation til en socialsituation. Måske skal vi endda forstå at kompleksitetsgraden er således, at fællesskaberne og deres tiltrækningskraft kan ændres af konstellationen i det enkelte fællesskab. Forstået således, at skiftes én person i et fællesskab ud, vil det ændre individets opfattelse af det givne fællesskab, og dermed ændre tiltrækningskraften fra dette fælleskab.

For individet vil der være tale om skiftende fællesskaber, med skiftende normer. Man vil altså føle forskellige normer rettet mod sig selv, afhængig af det fællesskab man står i her og nu. Effekten af denne sociale pejling, styres af den tiltrækningskraft individet oplever fra det pågældende fælleskab.

Sociale Misforståelser

Der er for så vidt ikke noget ”i vejen” med at børn og unge forsøger at leve op til de forventninger de føler rettet mod sig. Udviklingen af forskellige indikatorer for risikoadfærd har igennem de seneste ca. 20 år, gennemgået en positivudvikling, hvilket fortæller os, at der har været en positiv udvikling i forhold til normer blandt børn og unge - at børn og unge forsøger at leve op til positive normer, er jo selv sagt ikke et problem. Det er nok heller ikke et problem, når børn og unge som en naturlig del af deres udvikling, udviser lettere risikoadfærd.

Omdrejningspunktet i Social Pejling i forhold til risikoadfærd, er sociale misforståelser - det forhold; at unge forsøger at leve op til over- eller underdrevne forestillinger om normerne, de føler rettet mod sig selv, fra de fællesskaber de ønsker at være en del af, med en særlig vægt på de dele af fællesskabet de tillægger størst værdi. Individet handler således ud fra hvad de tror andre mener, er det rigtige at gøre i en given social kontekst og hvordan de tror de fleste andre opfører sig. Konsekvensen kan derfor blive, at individerne tager del i en mere risikobetonet adfærd, og at de fejlagtige opfattelser kan medføre et større fiktivt pres på at opføre sig i en mere risikobetonet retning. Problemet er, at forestillinger om andres forventninger har en tendens – endog ofte en meget kraftig tendens – til at være forvrængede, præget af sociale overdrivelser og af flertalsmisforståelser.

Socialpsykologen Floyd Albert introducerede i 1920’erne fænomenet ’pluralistic ignorance’. Fænomenet dækker over det, at mennesker agerer ud fra en fejlagtig opfattelse af, hvad andre mennesker tænker og føler om forskellige forhold. Den danske betegnelse for fænomenet har været ’flertalsmisforståelser’. Ordet ’flertalsmisforståelser’ er ikke dækkende for fænomenet, men er dog en del af terminologien på området.

I ”Flamingoeffekten” beskrives fem typer af sociale misforståelser, som i højere grad dækker fænomenet ’pluralistic ignorance’.

Mindretalsmisforståelser hvor man underdriver en bestemt norm. Man tror, at de færreste mener eller gør noget, men i virkeligheden er det de fleste.

Sociale underdrivelser hvor man underdriver en bestemt norm. Man tror det er færre, der mener eller gør noget, end det faktisk er tilfældet - uden at det dog er en mindretalsmisforståelse.

Social overensstemmelse hvor der er en overensstemmelse mellem opfattelsen af, hvad andre mener og gør, og det faktiske.

Sociale overdrivelser hvor man overdriver en bestemt norm. Man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end tilfældet er, uden at der er tale om en flertalsmisforståelse.

Flertalsmisforståelser hvor man overdriver en bestemt norm. Man tror at flertallet mener eller gør noget, men i virkeligheden er det ikke flertallet.

Vi må antage, at sociale misforståelser opstår i et krydsfelt mellem individet, fællesskabet og udefrakommende påvirkning fra f.eks. medier.

Social Pejling & Sociale Misforståelser