Social Pejling - the social norms approach

               

Social Pejling - the social norms approach

Social pejling skal forstås på to måder: Først og fremmest er det et socialpsykologisk fænomen, der beskriver hvorledes vores adfærd og holdninger påvirkes af vores opfattelse af den herskende norm, i det fællesskab vi er en del af eller føler os tiltrukket af. Social pejling har også en anden side: en metode der kan modvirke sociale misforståelser.

Social pejling, når den benyttes som metode, handler om at udfordre vores opfattelse af normer. Metoden kendes især fra USA, under navnet ”the social norms approach”. Her har metoden været benyttet, og også forsket i, gennem flere år. På dansk har begrebet fået navnet social pejling, som dog også dækker begrebet som fænomen.

Social pejling har vundet indpas i forskellige sammenhænge, og har inden for de seneste år også fundet sin vej ind i undervisningen i Danmark. Især når det handler om undervisning der refererer til normer i fællesskaber og hvordan de påvirker børn og unges adfærd, har der været forskellige tiltag.

Overordnet kategoriserer Balvig og Holmberg brugen af social pejling i tre: individuel pejling, gruppepejling og massepejling.

Grundtanken ved individuel pejling er, at et enkelt individ konfronteres med sine egne forestillinger om andres holdninger eller adfærd - på engelsk er metoden kendt som personalized normative feedback. Metoden bruges på en af tre måder: 1. Ansigt til ansigt, hvor individet konfronteres med en eller flere personer, som individet har misforståede forestillinger om. 2. Møde med en professionel eller ekspert, hvor individet diskuterer sine forestillinger i forhold til den professionelles/ekspertens viden. 3. Computersession, hvor individet i en form for interaktiv session bliver konfronteret med sine forestillinger i forhold til virkeligheden.

Gruppepejling er en metode rettet mod en gruppe, oftest bestående af personer der kender hinanden og har en relation til hinanden, f.eks. en skoleklasse. Ofte vil gruppen fungere som referencegruppe for hinanden, f.eks. ”Hvor mange piger i din klasse tror du har været udsat for mobning inden for den sidste måned?”. Dette vil så sættes op mod ”Har du inden for den seneste måned oplevet at blive mobbet?”. Individets forestillinger refereres til gruppens faktiske adfærd eller den herskende norm. Gruppepejling har i nogle tilfælde benyttet de såkaldte ’klikkere’, hvor eleverne ved hjælp af en elektronisk fjernbetjening kan svare anonymt på fælles spørgsmål. På den måde kan man nemt og hurtigt konfrontere individet med referencegruppens svar.

Gruppepejling kan også bruges med en mere generel reference: ”Hvor mange 15 årige piger i Danmark tror du har været udsat for mobning inden for den sidste måned?”. Her kommer referencen ikke fra gruppen, men fra en undersøgelse eller andet f.eks. Skolebørnsundersøgelsen.

Den sidste kategori er massepejling, og er på engelsk kendt som social norms marketing. Tanken bag metoden er, at man ved at udsætte en målgruppe for en række budskaber, som understreger de herskende normer i den brede population, kan reducere sociale misforståelser der hersker, og dermed påvirke den enkeltes adfærd.

I arbejdet med social pejling - især gruppepejling, benyttes digitale hjælpemidler. Før i tiden benyttedes de såkaldte ’clickers’, men i dag kan man med fordel benytte apps, der giver mange af de samme muligheder, mest kendte er nok Kahoot og Socrative. Begge giver de mulighed for, at stille anonyme spørgsmål, og efterfølgende forholde sig til resultatet. .

Ideen bag social pejling er at gøre børn og unge - og voksne - opmærksomme på, at deres forestillinger ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at skabe klare normer.