Social Kapital

En central præmis i teorierne bag social kapital er, at sociale netværk har værdi, og at sociale relationer kan ses som en form for kapital. Mennesker kan altså opnå et udbytte af at indgå i netværk af sociale relationer. De forskellige opfattelser og definitioner af social kapital har det tilfælles, at de forstår social kapital som en ressource, der udspringer eller sættes i spil af mellemmenneskelighed, altså af forbindelser mellem mennesker.

At måle den sociale kapital

Balvig og Holmberg mener, at der er to gennemgående elementer der gør sig gældende i forhold til social kapital: tillid og hjælpsomhed ud over det nødvendige (Balvig & Holmberg, 2014:371). Denne skelnen skal ses i lyset af, at Balvig og Holmberg har fokus på at måle den sociale kapital i en given gruppe. I Ungeprofilundersøgelse fra 2015 har man benyttet sig af det vidste spørgeskema i et forsøg på at måle den sociale kapital i skoleklasser. Ungeprofilundersøgelsen er et pilotprojekt, med deltagelse af bl.a. Socialstyrelsen, SFI, SSP Samrådet, m.fl. Undersøgelsen har til formål at danne et billede af børn og unges sundhed og trivsel, social kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd (Arffmann, Petersen, Bak, Svendsen og Obel, 2016:5). I Ungeprofilundersøgelsen 2015 er det Flemming Balvig der har haft ansvaret for temaet om social kapital. Flemming Balvig har tidligere i bl.a. ”Lovlydig ungdom” målt social kapital ud fra samme metode.

Balvig beskriver i Ungeprofilundersøgelsen to primære grunde til at måle social kapital. For det første kan det betragtes som et mål i sig selv. Altså at høj social kapital i en skoleklasse er en værdi i sig selv, da det er et udtryk for tryghed, gensidighed, m.m. For det andet er social kapital interessant, fordi den sociale kapital har en sammenhæng med bl.a. sundhed, trivsel, risikoadfærd, faglighed, m.m. (Balvig, 2016:20-21).

Bourdieu

I bogen ”Distinktionen” fra 1979 introducerede Bourdieu sin forståelse af begrebet social kapital. Han ønskede at gøre op med det han opfattede som kunstige grænser mellem sociologi og økonomi. Bourdieu mente, at man burde holde kultur og økonomi inden for den samme analysemodel. Overordnet set var det Bourdieus ærinde at udvide kapitalbegrebet, således at de regler og normer der danner baggrund for individets handlerum i samfundet, ikke blot skulle kortlægges ud fra et økonomisk perspektiv (økonomisk kapital), men også i relation til de andre kapitalformer (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:13).

Bourdieu deler den sociale verden op i felter. Et felt skal forstås som et netværk eller en konfiguration, som mennesker indgår i, ud fra hver sin position. Et felt har sit eget sprog og sin egen logik og har en vis form for autonomi i forhold til andre felter. Et felt fungerer og udvikler sig dynamisk og flerdimensionelt, og påvirkes af den magtkamp der er mellem de positioner der er til stede i feltet (Gregersen & Mikkelsen, 2007:141-142).

For at kortlægge den sociale verdens praksis, introducerede Bourdieu fire kapitalformer; kulturel kapital, økonomisk kapital, social kapital og symbolsk kapital. Disse kunne både være materielle og immaterielle og skal overordnet forstås som ressourcer i samfundet (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:13).

Kulturel kapital skal forstås som summen af viden, uddannelse og information hos det enkelte individ. Den kulturelle kapital kan ifølge Bourdieu have tre forskellige udtryk: Et kropsligt, gennem f.eks. sprog, gestikulation og dannelse. Et objektivt, gennem f.eks. kunst, genstande og arkitektur. Et institutionaliseret, gennem f.eks. uddannelse, eksamener og titler (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:13).

Økonomisk kapital skal forstås som materielle ressourcer og kendskabet til de spilleregler der knytter sig til disse (Gregersen & Mikkelsen, 2007:143).

Social kapital skal forstås som en eksisterende eller potentiel ressource, som et individ eller gruppe kan trække på, dannet af det eller de netværk individet eller gruppen har tilknytning til (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:14).

I Bourdieus teori om social kapital forudsættes ikke tillid eller gensidighed i de relationer som danner grundlag for den sociale kapital. Det kan således, ifølge Bourdieu, lade sig gøre for individet, at trække på den sociale kapital i et netværk, uden at relationerne i dette netværk er præget af tillid eller gensidighed (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:16).

Symbolsk kapital er for Bourdieu ikke en kapitalform i sig selv, men det de andre kapitalformer kan blive til, såfremt de anderkendes. Den skal forstås som en tværgående kapitalform, som kan veksle én kapitalform til en anden, f.eks. kan en person med en stor økonomisk kapital, såfremt den anderkendes af andre og tager form af symbolsk kapital, veksles til kulturel kapital eller social kapital (Gregersen & Mikkelsen, 2007:143).

Habitusbegrebet står centralt for Bourdieu. Habitus skal forstås som princippet bag individets ubevidste tanker og handlinger. Habitus kan ses som summen af individets sociale historie og interaktion med verden, som har påvirket individets værdier og holdninger. Habitus kan ligeledes forstås som et sæt af dispositioner, der ubevidst og intuitivt påvirker individets handlinger og tanker. Habitus skal forstås som den måde vi som mennesker ser verden, forstår verden og handler i verden (Gregersen & Mikkelsen, 2007:144-145). 

Coleman

I 1990 introducerede James S. Coleman i bogen ”Foundation of social theory” sin version af begrebet social kapital. Coleman ønskede at gøre op med den myte, som han mente var skabt primært af økonomer, der opfatter mennesket som uafhængig af andre med uafhængige mål (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:18).

Social kapital er for Coleman en ressource der øger individets handlemuligheder, og som det enkelte individ kan trække på, i kraft af gensidige sociale relationer. Social kapital er noget der opstår mellem mennesker der indgår i sociale relationer, som baserer sig på tillid, gensidighed og normer for handlen. For Coleman er social kapital ikke noget iboende hos mennesket, men derimod noget der opstår mellem mennesker i kraft af sociale relationer. (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:18).

For at social kapital kan opstå, og individer kan trække på denne ressource, kræver det ifølge Coleman, at individer i en gruppe eller et netværk investerer i skabelsen af en sådan struktur. En sådan struktur skal indeholde gensidighed, tillid, ansvar, normer og forpligtelse. For Coleman er pointen, at individer der indgår i fællesskaber med en høj grad af gensidighed, tillid, ansvar, normer og forpligtelse, vil opleve en højere grad af social kapital end tilsvarende fælleskaber hvor disse fænomener ikke gør sig gældende (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:19).

Coleman opfatter social kapital som et biprodukt af de aktiviteter, som individer involverer sig i af andre årsager eller med andre mål end det specifikke mål at opnå social kapital. Social kapital forstås som en slags bonus ved at indgå i sociale netværk, og ikke som et mål i sig selv (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:21).

Putnam

Robert D. Putnam bygger sit arbejde på både Bourdieus og Colemans. I Putnams indledende værk ”Making democracy work - civic traditions in modern Italy” fra 1993, og i “Bowling alone - The collapse and revival of American community” fra 2000, er det Putnams mål at vise, at tillid og netværk er fundamentale træk i menneskers sociale liv (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:26).

Putnam definerer social kapital ”som forbindelser mellem mennesker, herunder sociale netværk og de normer for gensidighed og troværdighed, som opstår i forbindelse hermed.” (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:27). Putnams definition indeholder to fixpunkter: netværk og normer. Disse er ikke nødvendigvis isoleret fra hinanden, men kan fungere i et kausalt forhold til hinanden. Den overordnede tanke for Putnam er, at netværk der er præget af klare normer i sig selv, samt positive normer for gensidighed og tillid, vil have en høj grad af social kapital. For Putnam fungerer normerne i et socialt netværk som en sammenholdende faktor. Jo klarere normen er, jo ’nemmere’ er det for individet at følge den og for fællesskabet at forvente/forudsige individets ageren, hvilket øger trygheden og tilliden i det sociale netværk (Hegedahl & Rosenmeier, 2007:27).

Social kapital i børne- og ungefællesskaber

Uden at det vel kan overraske, viste en undersøgelse blandt 7.-9. klasser fra Sydøstjyllands politikreds, at der er en tydelig sammenhæng mellem skoletrivsel for den enkelte på den ene side og klassens målte sociale kapital på den anden. For klasser der havde en målt høj social kapital, mente 73 % af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad synes om at gå i skole. For klasser med en meget lavt målt social kapital var tallet 29 % (Balvig & Holmberg, 2014:376).

Samme undersøgelse viste videre en sammenhæng mellem social kapital i skoleklasser på den ene side, og risikoadfærd og kriminalitet på den anden. F.eks. havde færre elever fra klasser med høj social kapital begået hærværk eller røget hash (Balvig & Holmberg, 2014:380-381).

At have fokus på den sociale kapital i børne- og ungefællesskaber er ikke blot fornuftigt, det er også nødvendigt, hvis man ønsker at forebygge og foregribe risikoadfærd og beslægtede problematikker.