Risikoadfærd

Man skal holde sig for øje, at man ikke nødvendigvis skal se efter sundhedsskadelig, incivil eller kriminel adfærd blandt børn og unge, men i højere grad også se på, hvordan de trives i skolen i deres fritid og i deres familie. Samt hvorledes de voksene omkring dem håndtere børn og unges adfærd, og normerne der ligger bag.

I ”Ringstedforsøget” lægges op til en bredere tilgang til begrebet: Risikoadfærd defineres som ”adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv og/eller andre. Skaderne kan være af psykisk, fysisk og/eller af social karakter. Der kan være tale om skader der indtræffer her-og-nu og/eller som først viser sig på længere sigt.” (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005:22).

Individet vil søge, at leve op til disse forstillede normer. Vi skal altså forstå at, risikoadfærd ikke hænger sammen med f.eks. uvidenhed, men derimod at børn og unges risikoadfærd er socialt betinget. Forskning viser, at børn og unge pejler efter det de tror, er normen blandt jævnaldrene og ældre børn og unge. Deres adfærd er styret af forestillinger om andres adfærd og normer i forhold til risikoadfærd. Man taler om social pejling .

Identitetsdannelse og risikoadfærd

”Ringstedforsøget” udvider opfattelsen af og årsagerne til risikoadfærd med et fokus på risikoadfærdens betydning for identitetsdannelse og adgang til fællesskab, samt sammenhængen mellem de forskellige former for indikatorer for risikoadfærd (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005:22).

De fleste unge vil afprøve forskellige former for risikoadfærd, og dette sker i en orientering mod fællesskabet. Risikoadfærd, som f.eks. rygning, kan markere tilhørsforholdet til et bestemt fællesskab på et bestemt tidspunkt. Rygningen er med til at skabe gruppens identitet både udadtil og indadtil. Udgangspunktet vil være, at de fleste unge vil afprøve forskellige former for risikoadfærd, og at dette sker i en orientering mod fællesskabet, som i ungdomsårene har en altafgørende betydning for de unges handlinger og prioriteringer. For de fleste børn og unge vil det altså være sådan, at en vis grad af risikoadfærd kan være en naturlig del af deres identitetsdannelsen, samt en faktor for deres socialisering. Det afgørende er naturligvis hvilken karakter og dybde af risikoadfærd, der er tale om (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005:22). 

Unge og risikoadfærd

”Den væsentligste direkte indflydelse på unges alkoholvaner er dog deres venner og jævnaldrende.” (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005:422).

Fra ”Ringstedforsøget” ved vi altså, at risikoadfærd blandt børn og unge knytter sig til de fællesskaber de ønsker at være en del af, og deres forestillinger om præskriptive og deskriptive normer der knytter sig til disse fællesskaber (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005: 427). 

Sammenhængen mellem indikatorer for risikoadfærd

Selvom risikoadfærd kan ses som et alment fænomen hos børn og unge i forbindelse med identitetsdannelse og socialisering, viser der sig for individer et ret entydigt mønster i sammenhængen, hvor risikoadfærd på én indikator kan have en øget risiko for også at udvise risikoadfærd på en anden indikator. Altså er der en sammenhæng for den enkelte mellem én type risikoadfærd til udvikling af anden og/eller tyngden af risikoadfærd (Balvig, 2006:33).

Der er altså sammenhæng mellem de forskellige former for risikoadfærd. Det ses f.eks. ved at andelen af dagligrygere blandt 14-15-årige unge i 2005, som har overtrådt straffeloven, udgør 36 %, hvor andelen af dagligrygere blandt ikke-kriminelle i samme aldersgruppe udgør 7 % (Balvig, 2006:33). Ligeledes har 8 % af ikke-kriminelle unge i 14-15 års alderen i 2010 røget hash, hvorimod tallet for de kriminelle unge er 60 % (Balvig, 2011:71). 

I ”Lovlydig Ungdom” påviser Flemming Balvig ligeledes en sammenhæng mellem individets opfattelse af andres risikoadfærd, og individets egen risikoadfærd. Altså en sammenhæng mellem sociale misforståelser på den ene side, og risikoadfærd på den anden (Balvig, 2011:106-107). I ”Flamingoeffekten” uddybes denne sammenhæng, og der beskrives mere nuancerede sammenhænge som f.eks. forskellen i indflydelsen på individet, fra en misforstået opfattelse af deskriptive normer i forhold til en misforstået opfattelse af præskriptive normer. Påvirkningen i forhold til risikoadfærd er stærkest, når der er tale om sociale misforståelser, der knytter sig til præskriptive normer. Generelt skal vi forstå, at sociale misforståelser i sig selv kan være udtryk for risikoadfærd, og at karakteren af social misforståelse har en betydning for graden af risikoadfærd (Balvig & Holmberg, 2014:24).

Udvidelsen af begrebet

I ”Ringstedforsøget” havde man fokus på fem indikatorer for risikoadfærd (alkohol, tobak, hash, anden narkotika og kriminalitet). I andre sammenhænge betragtes forskellige typer af adfærd, som ’risikoadfærd’.

I ”Lovlydig Ungdom” inddrages mobning og mistrivsel som eksempler på risikoadfærd, videre beskriver Balvig en ”incivil adfærd” som en adfærd, der på kort eller langt sigt skaber problemer for de unge og/eller de unges omgivelser. Balvig måler incivil adfærd ud fra 13 forhold, eksempler herpå er: ”Udeblevet fra skole to eller flere dage i træk uden tilladelse hjemmefra” og ”For sjov forsøgt at forskrække ældre mennesker så de blev bange”, m.m. (Balvig, 2011:33-35). Incivil adfærd er ikke nødvendigvis kriminel eller sundhedsskadelig, men er en adfærd der bryder med normer, der har tilslutning fra det brede fællesskab, eller som vi betragter som givne i samfundet (Balvig, 2011:33-35).

I ”Lovlydig Ungdom” udvides begrebet som sagt. Balvig inddrager ud over en, måske selvfølgelig, række kriminelle eller sundhedsskadelige adfærdsmønstre som tyveri, rygning, osv., også et mere socialt aspekt, hvor han drager sammenhæng mellem trivsel og risikoadfærd. Forstået således at manglende trivsel, især i skolen, skal/kan betragtes som risikoadfærd (Balvig, 2011:138).

Svarene viste en ”stærk, konsistent og selvstændig” sammenhæng mellem forholdet til skolen, og den grad af risikoadfærd man udviste (Balvig, 2011:103). Forholdet til skolen (skoletrivsel) har en sammenhæng, ikke blot med risikoadfærd, men også med opfattelsen af positive normer og adfærd i skolen. Fraværet af trivsel i skolen, er en risikoadfærd i sig selv.

Uden at det vel kan overraske, viste en undersøgelse blandt 7.-9. klasser fra Sydøstjyllands politikreds, at der er en tydelig sammenhæng mellem skoletrivsel for den enkelte på den ene side og klassens målte sociale kapital på den anden. For klasser der havde en målt høj social kapital, mente 73 % af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad synes om at gå i skole. For klasser med en meget lavt målt social kapital var tallet 29 % (Balvig & Holmberg, 2014:376).

Samme undersøgelse viste videre en sammenhæng mellem social kapital i skoleklasser på den ene side, og risikoadfærd og kriminalitet på den anden. F.eks. havde færre elever fra klasser med høj social kapital begået hærværk eller røget hash (Balvig & Holmberg, 2014:380-381).

Undersøgelsen påviste også sammenhængene mellem social kapital i skoleklasser på den ene side og personlig trivsel samt oplevelsen af faglig succes på den anden. For begge sammenhænge gælder det, at flere elever i klasser med høj social kapital oplever faglig succes og i højere grad oplever personlig trivsel (Balvig & Holmberg, 2014:379+383).

I Undervisningsministeriets ”Notat om resultaterne fra trivselsmålingen 2016” påvises ligeledes en sammenhæng mellem trivsel og elevers oplevelse af faglig succes. I notatet sammenfattes det at: ”Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelsen af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen” (Notat om trivselsmålingen 2016, 2016:1).

Risikoadfærd udspringer i overvejende grad af børn og unges forestillinger om andres adfærd og normer. Ofte er det børn og unges overdrevne og misforståede forestillinger om normen i de fællesskaber de føler sig tiltrukket af, der fører til risikoadfærd. Især børn og unge har behov for at føle sig anerkendt og ønsket i den nære gruppe. I den mission pejler de efter andre børn eller unge. De gør sig forestillinger om, hvordan andre tænker, mener og handler, og forestiller sig ofte, at de andre udøver mere risikoadfærd (ryger, drikker alkohol, har tidligere seksuel debut m.v.), end de faktisk gør.

Risikoadfærd som begreb har nok lidt svære kår, i den brede befolkning, og i forhold til undervisning i folkeskolen: Det har en negativ klang - og er jo heller ikke positiv - og betragtes måske i nogen grad som et synonym for kriminalitet - med hvilket der naturligvis er sammenhænge. For mange i den danske folkeskole betragtes arbejdet med risikoadfærd nok som noget der bedst håndteres af brede skuldre med en personlig erfaring med risiko. Risikoadfærd som begreb rummer dog mere end blot en sammenhæng med kriminalitet. Vi skal tænke skoletrivsel, social kapital, sociale misforståelser og risikoadfærd på en anden måde. Tingene hænger sammen, og kan ikke skilles ad.

Ser man på definitionen af risikoadfærd fra ”Ringstedforsøget”, bemærker man, at der lægges vægt på, at risikoadfærd er en adfærd der på kort eller langt sigt kan være skadelig, både over for individet selv og/eller andre. Skaden kan være social, psykisk eller fysisk. Definitionen refererer ikke kun til en konkret udvist adfærd, men også til konsekvensen af den udviste adfærd. På denne måde udvides begrebet fra at handle om en specifik afgrænset type adfærd, f.eks. tidlig alkohol debut, rygning, brug af hash, m.m., til at handle om en de sammenhænge den udviste adfærd indgår i.

Sammenhængene er ikke udelukkende begrænset til sundhedsadfærd, incivil adfærd eller kriminel adfærd, Balvig og Holmberg påviser tydelige sammenhænge mellem forskellige indikatorer for skoletrivsel på den ene side, og risikoadfærd på den anden. Balvig og Holmberg udvider sammenhængene til også at handle om trivsel og den sociale kapital i skoleklasser.

Risikoadfærd bevæger sig altså fra at være en adfærd, der handler meget konkret om sundhedsadfærd og kriminalitet, til at være et fænomen der er relevant for børn og unge i folkeskolen på et mere generelt plan. Enten som en konkret udvist risikabel adfærd, men nok i højere grad i forhold til oplevelse af mistrivsel eller manglende tilknytning til et betydende fællesskab, enten som individ, eller i det klassefælleskab man er en del af. Selvom en given elev ikke selv oplever mistrivsel, så kan denne påvirkes, såfremt andre i klassefællesskabet oplever mistrivsel jf. Balvigs påviste sammenhænge mellem klassetrivsel og risikoadfærd. Vi står altså tilbage med en bred, og i skolesammenhæng, relevant forståelse af risikoadfærd, og de sammenhænge risikoadfærd indgår i.

Fra Balvigs og Holmbergs arbejde skal vi forstå, at fravær af trivsel samt lav social kapital nok betragtes som en risikoadfærds indikator i sig selv. Balvigs undersøgelser har målt på flere forskellige indikatorer for trivsel og har påvist en klar sammenhæng mellem elevers oplevelse af trivsel på den ene side og risikoadfærd og kriminalitet på den anden. Ligeledes har Notat om trivselsmålingen 2016 fra Undervisningsministeriet konkluderet en sammenhæng mellem faglige resultater på den ene side og oplevelsen af trivsel på den anden. Vores billede af risikoadfærd må derfor blive det, at vi ikke nødvendigvis skal se efter sundhedsskadelig, incivil- eller kriminel adfærd blandt børn og unge, men i højere grad se hvordan de trives i bl.a. skolen.