Netværksarbejde & Konfliktmægling

Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relationen mellem to eller flere parter kommer i ubalance. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker.

Med Konfliktmægling skal forstås en tilgang til konflikter, der har fokus på at genoprette relationen mellem de implicerede parter, på en sådan måde, at alle parter forlader konflikten bedst muligt - måske endda med en genoprettet relation, som har været i ubalance.

Konflikter der vokser har en tendens til, at trække flere med ind i konflikten, som dermed udvikler sig, og kan i værste fald påvirke normerne og trivslen på en arbejdsplads eller i et klassefællesskab. Nogle konflikter vokser sig så store og kan være svære at komme ud af.

Hvis konflikten er fastlåst, kan det være nødvendigt med hjælp udefra til at håndtere den. Måske der skal en neutral tredjepart til, en konfliktmægler.

Oplever I relationer i ubalance, konflikter eller mistrivsel, kan et indspark fra Trygge Fællesskaber måske hjælpe...

Vi tilbyder bl.a. følgende:

 ·         Konfliktmægling og mediation.

 ·         Genoprettende processer for grupper.

 ·         Skræddersyede forløb til træning af konflikthåndtering.

 ·         Undervisnings – og træningsforløb i konflikthåndtering.

 ·         Etablering og faciltiering af netværksarbejde - herunder forældrenetværk.

 ·         Udviklingsprocesser der fremmer trivsel, inklusion og arbejdsglæde.


Kontakt os hvis I ønsker at høre mere om vores tilgang og retningslinjer i forhold til konfliktmægling og genoprettende processer.

Genoprettende tænkning

I Trygge Fællesskaber arbejder vi ud fra en Genoprettende tænkning, hvor konflikter og fællesskaber i ubalance, kan hjælpes, ved hjælp af en struktureret proces. 

En Genoprettende proces kan være et godt værktøj på arbejdspladser eller i børne- og ungefællesskaber, hvor der hersker en konfliktfyldt tilstand, eller hvor fællesskabet er i ubalance.

Genoprettende processer skal ses som et redskab, der er med til at afholde mennesker fra destruktiv adfærd, samtidig med, at det styrker deres følelse af at kunne påvirke og mestre eget liv. Genoprettende processer er en frivillig og fortrolig metode, hvor én upartisk tredjeperson hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces.

Trygge Fællesskaber tilbyder uddannede og erfarne facilitatorer, til at gennemføre Genoprettende processer ud fra parternes behov og ressourcer.


Konfliktmægling

For at komme på den anden side af konflikten, er det vigtigt at konfliktens parter får lov til at ’beholde’ konflikten. Hvis andre ’løser’ konflikten for parterne, vil de oftest ikke have adresseret de bagvedliggende behov og følelser, som konflikten udsprang af. Det er vigtigt at parterne i en konflikt får lov at deltage i løsningen, således at der kan skabes varige og oprigtige aftaler og forståelser. Generelt handler det om, at genoprette relationen mellem parterne, således at de føler sig respekteret og anerkendt, og føler at de er kommet videre.

En genoprettende tilgang til konflikthåndtering er til gavn for alle parter i en konflikt.

Trygge Fællesskaber har gennem Center for Konfliktløsning uddannet en række konfliktmæglere. Konfliktmæglerene er uddannet til, og har erfaring med, at mægle i konflikter mellem to parter, eller konflikter der omfatter grupper. Der kan også mægles i konflikter i grupper som har interne konflikter eller uro. Videre kan konfliktmæglerne støtte og coache unge og voksne, som har behov for støtte eller vejledning i forhold til konflikter eller konfliktmønstre, de finder sig selv i.

Trygge Fællesskaber koordinerer, planlægger og forestår formøder og mæglinger, hvor parterne sammen fårmulighed for at komme på den anden side af konflikten og gå styrket ud af den.


Forældrenetværk

Forældrenetværk er en model, der bringer forældres ressourcer i spil og øger deres mestringskompetence, med det formål at støtte forældre og børn/unge, som udviser risikoadfærd og skaber problemer for sig selv og andre.

Forældrenetværksgrupperne er typisk sammensat af forældre, hvis børn opholder sig meget sammen og fx ofte pjækker fra skole, ”hænger ud” sammen til sent om aftenen. De har således et ”fælles problem”.

De overordnede mål med forældrenetværk er at støtte og styrke forældre i rollen som forældre over for deres børn, herunder at hjælpe forældrene til at blive gode forbilleder for deres børn og styrke kvaliteten af relationen mellem forældre og barnet/den unge. Målet er desuden en styrkelse af forældrerollen og at øge forældrenes bevidsthed om, at det er dem som forældre, der har ansvaret for deres børn og deres adfærd. Det søges også via netværksgrupperne at opnå en styrkelse af forældrenes støtte til de unge, og støtte til udvikling af de unges sociale kompetencer med henblik på at undgå, at de unge bliver ekskluderet fra ”normalsamfundet”.

Via forældrenes deltagelse i netværket er målet, at forældrene får en forståelse af deres barns vanskeligheder, og at andre forældre har de samme vanskeligheder med deres børn, som de selv.

I forældrenetværksgrupperne er det forældrene, der sætter dagsordenen for, hvad der skal på dagsordenen. Det er afgørende for forældrene, at de ved, at netværksgruppen ikke er en del af ”det sociale system”, og at det, der snakkes om, alene holdes inden for gruppens rammer, og at alle har gensidig tavsheds- og fortrolighedspligt.

I KORA’s rapport: ”Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet, beskrives Forældrenetværks indsatsen som Trygge Fællesskaber arbejder ud fra.  

Læs rapporten her.

"I forhold til samtalernes forløb er der blandt forældrene stor tilfredshed med gruppelederens strukturering af møderne og den store viden lederen har om unges vanskeligheder, lederen udviste. ”han er meget vidende, og han gav os ikke gode råd, men kunne fortælle os om, hvad han vidste om unges problemer fra forskningen”, og ”han var fantastisk god, og samtaleforløbet har været en stor hjælp for os, og vores barn har det langt bedre nu”. Lederens deltagelse betød også, at de som forældre fik talt om forhold omkring dem selv og deres barn, som ellers var svære at tale om. Det var også positivt, at mødelederen ikke var en del af det sociale system, men uden for det sociale system, hvilket betød, at de vidste, at de ting, de snakkede om, ikke gik videre til det ”sociale system”."

Mehlbye, J., Berger, N. P., Hjelmar, U. & Rieper, O. (2016). Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet. København: KORA.

Trygge Fællesskaber koordinere og faciliter et eller flere møder, hvor forældrene har mulighed for at snakke sammen og finde frem til løsninger på de fælles udfordringer. Videre skaber facilitatoren rammerne for et holdbart netværk, der kan fastholde forældrenes samarbejde.