Foredrag & Workshops

Giv  jeres organisation en passende forstyrrelse og et løft, med viden om risikoadfærd, trivsel og forebyggende interventioner - et løft med ny indsigt, inspiration og materialer, der er direkte anvendelige i praksis.

Vores oplæg tilrettelægges i samarbejde med jer, og har I brug for et skræddersyet produkt til netop jeres behov, så finder vi ud af det i fællesskab.

Normer og Sociale misforståelser

- Fællesskabets magt

Fra forskning ved vi, at menneskers adfærd og holdninger styres af deres opfattelse af og tilknytning til fællesskaber, og ikke ud fra viden, personlighed eller andre individuelle faktorer. Adfærd og holdninger, og normerne bag, er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at lade hånt om deres personlige viden, værdier og holdninger, hvis de føler, at de afviger fra dem, andre mennesker har.

Denne forståelse bygger på en grundlæggende socialpsykologisk mekanisme om, at mennesker ofte søger at leve op til de normer, han eller hun føler rettet mod sig fra andre, der betyder noget for ham eller hende, for på denne måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed, tryghed, etc. Dette er i sig selv en helt naturlig menneskelig reaktion, lige så naturlig som at mennesker fx forsøger at stille deres sult og slukke deres tørst.

At mennesker ’styres’ af opfattelsen af den herskende norm, er ikke et problem i sig selv. Men ofte er opfattelsen af den herskende norm misforstået. Normer er ofte usagte og uformelle - og klare objektive normer er i nogle sammenhænge brudt. For individet kan det betyde, at handlinger og holdninger sker på et misforstået grundlag. Sociale misforståelser er en stærk medvirkende årsag til risikoadfærd og mistrivsel.

Få en indføring i fænomenet social pejling, og bliv konfronteret med dine egne sociale misforståelser. 

Risikoadfærd i et nyt lys

- fra Ringstedforsøget til i dag.

Begrebet risikoadfærd bliver af de fleste nok forbundet med en uønsket adfærd der knytter sig til noget kriminelt eller sundhedsskadelig. Forståelsen af de sammenhænge der knytter sig til risikoadfærd, hænger da også sammen med arbejde med sundhedsskadelig og (før)krimineladfærd. Især har Dr. Jur. Flemming Balvig og Lektor Lars Holmberg sat deres tydelige aftrykt på arbejdet med forståelsen af årsager og sammenhænge i forhold til risikoadfærd.

Risikoadfærd som begreb rummer dog mere end blot en sammenhæng med kriminalitet. Vi skal tænke inklusion, social kapital og risikoadfærd på en anden måde. Tingene hænger sammen, og kan ikke skilles ad.

Risikoadfærd er et begreb der i høj grad knytter sig til børn og unges opfattelse af den herskende norm i de fællesskaber de er en del af. Og det drejer sig ikke kun om normer i forhold til klassiske indikatorer for risikoadfærd, det handler også om opfattelsen af hjælpsomhed, værdier der knytter sig til undervisning og i det hele taget at der hersker klare og tydelige normer.

Få en indføring i begrebet risikoadfærd og udviklingen af klassiske risikoadfærdsindikatorer, samt en opkvalificering i forhold til udviklingen af begrebet risikoadfærd, herunder en udvidelse af bergebet, på baggrund af nyeste forskning. Videre et bud på hvordan man som forældre og professionelle kan håndtere og imødegå børn og unges risikoadfærd.

Social Pejling

- The social norms approach

Menneskers adfærd og holdninger styres af deres opfattelse af flertallets handlinger, og de normer der danner grundlag for dem. Men ofte er individets opfattelse af flertallets handlinger og holdninger misforstået. Disse sociale misforståelser er en af de største kilder til risikoadfærd blandt børn og unge. Ikke kun deres egne sociale misforståelser, men også deres forældres og de professionelle omkring dem.

Fra forskning ved man, at den mest virksomme metode til at imødegå og forebygge risikoadfærd, er social pejling. Social pejling, når den benyttes som metode, handler om at udfordre vores opfattelse af normer. Metoden kendes især fra USA, under navnet ”the social norms approach”. Her har metoden været benyttet, og også forsket i, gennem flere år. På dansk har begrebet fået navnet social pejling, som dog også dækker begrebet som fænomen.

Få en indføring i metoden social pejling, og en kort introduktion til fænomenet bag.

Genoprettende tænkning

- At gøre FOR, MOD eller MED mennersker

Konflikter - store som små - er en del af livet, og for de fleste en del af hverdagen. Langt de fleste mennesker vil i deres liv opleve, at være i konflikter der har vokset, og som de har svært ved at komme videre fra. Det kan være en arbejdssituation, en nabostrid, et venskab der er gået skævt eller mange andre ting. Fælles for sådanne konflikter er at der ofte er tale om en relation der er kommet i ubalance, og at parterne skal hjælpes til at genoprette balancen. Hjælpen kan komme fra en tredje part, eller være en mere formel konfliktmægling, og den kan også komme fra en fælles kultur i forhold til at håndtere konflikter.

Foredraget giver deltagerne en indføring i genoprettende tænkning, og de krav det stiller til dem der vil ’hjælpe’.

Konflikter er en del af livet

- Hvad er konflikter og hvorfor opstår de?

Konflikter er en del af livet og opstår dagligt. De kan være små eller store, tydelige eller gemt, men fælles for alle konflikter er det mønster de følger.

Børn og unge - og mennesker generelt - oplever alle at være i konflikt - ofte som en naturlig del af dagligdagen - og ofte løses konflikten af parterne selv. Nogle konflikter vokser sig større, og kræver hjælp at få løst. Og nogle konflikter vokser sig så store at det påvirker hele fællesskaber eller vennekredse, og kan ende som fastlåste mønstre der påvirker udviklingen af alle i fællesskabet.

Med humor og skuespil bliver deltagerne ført ind i konfliktens dimensioner og dynamik. Samtidig får deltagerne en mulighed for at udforske egne konfliktmønstre.

Relationens magt

- Hjælperelationers betydning for fællesskabet

Sæt relationer på dagsordenen og styrk fællesskabet - så simpelt kan det siges.

Hvad enten der er tale om professionelle fællesskaber, eller læringsfællesskaber eller udviklingsmiljøer, gælder det, at mest robuste og trygge fællesskaber indeholder klare og gensidige hjælperelationer. Både som en organiseret og struktureret del af fællesskabet og det sociale liv, og også som en egenskab der styrkes i individerne i fællesskabet. Fællesskaber med en høj målt social- og professionel kapital, er fællesskaber hvor hjælperelationerne er udtalte og synlige.

Få en indføring i forskning og erfaringer i forhold til at arbejde med hjælperelationer i fællesskaber.

Vores foredrag og workshops planlægges og tilrettelægges ud fra jeres behov, og de rammer i arbejder i. Kontakt os for et møde, så aftaler vi hvordan jeres oplæg skal se ud - eventuelt over en kop kaffe.